Jeg er helt vild med Christian Tafdrups debatfilm ”En frygtelig kvinde”. For jeg kan både kende mig selv og mine klienter i denne satanisk velkomponerede beskrivelse af en tendens i moderne parforhold.

Nemlig kvinders voksende følelsesmæssige dominans.

Filmen spidder skarpt og satirisk kvindens bestemme-gen, og sans for manipulende tiltag, som kan bringe manden/ kæresten lige nøjagtig derhen, hvor hun vil ha ham. I alt fald hvis manden er sød og blød, som Rasmus i filmen, der hellere bøjer af end risikerer seksuelle afvisninger og konflikter.

Vi er mange, der føler os ramte, når Marie i filmen vurderende kigger på Rasmus og tilsyneladende helt uskyldigt spørger ” Skal du have den skjorte på”? I virkeligheden siger hun jo til ham, at han ser skidt ud i den skjorte, og at han må være lettere underfrankeret, når han kan finde på at vælge SÅ grim en skjorte. Vælg selv.

Under alle omstændigheder er replikken et udtryk for det, som kaldes manshaming. Og det er faktisk noget, som jeg ofte ser i min praksis som parterapeut. Nemlig at mange kvinder har en tendens til at skamgøre deres mænd/kærester.

Kvinder er nemlig ofte gode til at styre og kontrollere deres mænd ved at gøre dem skamfulde over den måde, som de grundlæggende agerer i verden på. Vi kritiserer deres tøjstil, deres spisevaner, deres boligstil – eller mangel på samme. Og i samme åndedrag kritiserer vi deres manglende initiativer i forhold til at være gode kærester og fædre, og ikke mindst deres manglende evner til at tale om følelser.

Mændene værger for sig og lukker ned for ikke at tabe ansigt og for at undgå konflikter. Men efterhånden begynder de at føle sig forkerte og utilpasse i forholdet, og pludselig ender sådan en( i virkeligheden meget sød) mand med et paradoksalt selvmål. Han mister sin power og sin maskuline udstråling, og kvinden mister respekten for ham.

Det interessante er så, hvorfor kvinder benytter sig af ufine og manipulerende metoder i parforholdet?

Den mest oplagte årsag ligger i de historiske forudsætninger. Kvinder har i mange århundreder hverken haft en politisk, økonomisk eller privatretslig stemme. I ægteskabet var manden enerådende, og hvis ikke kvinden makkede ret, var hun en dårlig hustru, som fortjente både straf og foragt fra samfundets side.Set i det perspektiv, har den eneste mulighed for kvinder været at udvikle evnen til at manipulere sig ind og ud af belastende livsomstændigheder. Begrebet ”kvindelist” har i den sammenhæng været en både anerkendt og accepteret måde for kvinder til at få det de ønskede sig, både følelsesmæssigt og økonomisk.

I dag klinger begrebet” kvindelist” forkert i de flestes ører.

Men jeg vil vove at påstå, at det er en noget, som vi kvinder stadig benytter os af.  Vi snakker bare ikke åbenlyst om det mere. Heller ikke når vi sammen med veninderne søger støtte og fællesskab ved at fortælle om, hvor umulige vores mænd kan være.Og lige netop der spidder Tafdrup os i skikkelse af Marie i filmen.

Selvfølgelig er ikke vi alle sammen som Marie, og der er også forskel på hvor bevidst og forsætligt vi manipulerer med vores bedre halvdel.Jeg vil faktisk mene, at vi langt hen af vejen faktisk er forholdsvis ubevidste om denne ufine tendens.  Det kunne f.eks. lyde sådan her  “Jeg siger bare  min mening ” eller ” Det kan da ikke passe, at jeg aldrig kan sige noget, uden at du tager det som en kritik”!

Derfor er det lettere sagt end gjort at sige ” Hold op med det”.Det kræver selvreflektion og selvindsigt at få øje på sine egne uheldige mønstre i parforholdet, ligesom det kræver vilje at stoppe sig selv i endnu engang at påpege de samme fejl og mangler hos sin kæreste.Det er faktisk en meget svær øvelse for rigtig mange kvinder.

For selvom vi til enhver tid mener, at vi har krav på at blive mødt med respekt og retten til at bestemme over vores eget liv, så ser det nogle gange ud som om vi ikke mener, at mænd har de samme rettigheder!

Derfor vil jeg komme med en opfordring til alle, som føler sig ramt af denne beskrivelse og af filmen om Marie og Rasmus:

Prøv at begynde at se på dig selv og dine egne mønstre i parforholdet i stedet for at lægge ansvaret for parforholdet over på din helt utilstrækkelige og følelsesmæssige uduelige mand.Du kan f.eks. prøve at lade være med at kritisere eller fortælle din mand, at han er forkert på den i den kommende uge. Det betyder, at du i en hel uge ikke må kritisere eller rette på ham.

Prøv det – Det er ikke så let som det lyder, skal jeg hilse og sige.

Se også – 4  gode råd til at undgå skænderier

 

Kærlig hilsen Karen