Når parforholdet skranter og sex og intimitet drukner i hverdagslogistik, er der i virkeligheden kun én vej frem.

At åbne munden og sige det som det er!

 

Men ikke sådan som de fleste tror.

A:” Jeg føler mig ikke elsket! (anklagende tonefald)

B: ”Nå, hvorfor ikke det?

A: ”Fordi du overhovedet ikke ser mig. Jeg føler mig så alene” (tårer, kigger ned, vender sig bort)

B: ”Hold nu op, det passer ikke, at jeg aldrig ser dig. Tror du ikke, at det er dig der har et problem med, at du skal bekræftes hele tiden? (irriteret, belærende tonefald)

Det siger sig selv, at en dialog som ovenstående ikke bringer parterne tættere på hinanden.

Og det betyder også, at det vi almindeligvis forstår som ærlighed ikke fører nogen steder hen, når den serveres i form af anklager og kritik.

Når vi alligevel bliver ved med at skændes på denne måde, er det fordi, vi ikke kender andre veje.

 

Men vejen er der.

Og den kræver følelsesmæssigt mod!

Vejen til kærlighed, tilknytning og ægte intimitet, er at turde være sårbar. At turde åbne sig følelsesmæssigt og tage kontakt til de følelser, som vi helst vil skjule – eller måske skammer os over. Uden følelsemæssig intimitet er forholdet i virkeligheden ligegyldigt, fordi følelsen af at høre sammen forsvinder.

Så når rigtig mange af mine klienter, både mænd og kvinder, udtrykker deres behov for ”at blive set og accepteret, som den jeg er”, så ved jeg, at tiden er inde til at gå dybere i terapien.

Paradoksalt nok gør vi som regel alt, hvad vi kan, for at gemme os for hinanden. Vi er nemlig i virkeligheden bange for at blive ”set som dem vi er” med både positive og mindre flatterende og måske uønskede sider af os selv.  De sider af os selv, som vi har lært er uønskede og forkerte, prøver vi at skjule, fordi vi er bange for at blive afvist af vores partner.

 

Det vi i stedet udtrykker overfor vores kæreste, er det jeg kalder ydersiden. Det  er den måde, vi har lært at håndtere og skjule vores sårbare følelser og behov på.

I stedet for at fortælle, hvad det i virkeligheden handler om, dækker vi over vores egne dybere følelser med vrede, kritik og afvisning af kontakt.

For vi vover ikke at mærke og udtrykke det der lever på indersiden, fordi vi er bange for at blive set som svage og fulde af fejl.

Vi tør ikke vise vores følelser, når vi føler os utilstrækkelige, bange og kede af det, eller føler os dumme, jaloux og barnlige.

 

Dybest set er vi bange for at blive forladt, for ikke være gode nok, for at være forkerte eller fejle

Vi tror at sårbarhed er det samme som svaghed, og den forestilling er ødelæggende for kærligheden og parforholdet.

 

For sårbarhed er ikke svaghed!

 

Som den amerikanske forsker Brené Brown siger, er evnen til at turde være sårbar den mest præcise målstok for mod.

At turde være sårbar er den eneste farbare vej til at skabe en tryg og stabil tilknytning i parforholdet.

Når vi åbner os for hinanden, har vi en unik mulighed for at blive set, som dem vier.

Og blive elsket alligevel.

 

Det er jo lige det, som vi allerhelst vil!

 

Når du ser ind i din partners øjne og fortæller hudløst ærligt om dine følelser, din usikkerhed, tvivl, angst og bekymringer, åbner du samtidig døren indtil din partners forståelse og kærlighed.

For kun på denne måde, kan din partner lære at forstå, hvem du er, og hvad du har behov for.

 

Det kræver mod at kigge indad, og mærke de dybe sårbare følelser.

Og det kræver mindst lige så meget mod at åbne sig for hinanden og vove at fortælle om dem.

Nogle gange kræver det kvalificeret hjælp fra en parterapeut, som kender vejen.

 

Jeg synes stadig, det er lige bevægende og smukt, hver gang, jeg oplever det.

 

Kærligst Karen